Mit navn er Annelise Kjær – jeg er 30 år, arbejder i mediebranchen og bor i København med min kæreste og vores lille datter, Selma (født 2013).
Jeg syer alt, hvad der kan syes – tøj, tæpper, puder, bamser og legetøj. Herudover maler jeg, polstrer møbler, og bygger ting med hjælp fra kæresten :-) Jeg elsker at gøre-det-selv, hvis der er mulighed for det, så listen med projekter er uendelig lang. Jeg finder meget inspiration på nettet, og især hos andre blogs og på Pinterest. Jeg har længe overvejet at give lidt tilbage…og denne blog er mit forsøg på det :-)
Jeg synes det er fantastisk at få en god ide, finde materialer, tegne mønster, producere og (som regel) være godt tilfreds med resultatet, men nogle gange anser jeg det lidt som en ”afhængighed”… Det kribler i fingrene, og Jeg kan ikke åbne et magasin uden at tænke ”det kan jeg da sagtens selv lave” til stort set det hele… Så projektlisten er uendelig lang, men det hører nok med passionen :-) Det at have fået en datter har vækket et helt ny liv i mit gør-det-selv hjerte – og har åbnet op for en helt ny verden med mulige ting jeg kan kreere…det er skønt :-)
Jeg har fra barnsben været kreativ, men min interesse for syning tog for alvor fat, da jeg studerede – matematik, statistik og økonomi skulle åbenbart have et kreativt modspil. Da jeg var færdig med at læse på Handelshøjskolen ville jeg prøve kræfter med tekstilbranchen og blev derfor indkøber i Bestseller. Efter et par år med indkøb, design, tekstiler, rejser til Østen, farvekombinationer, modemesser osv. skulle der ske noget nyt, og jeg fandt ud af, at min kreative passion skulle være på hobbyplan og ikke en levevej… Min motivation for at sy i min fritid forsvandt simpelthen, og jeg ville gerne prøve kræfter med det jeg uddannede mig til. Jeg flyttede fra Århus over til min kæreste i København og fik arbejde på et mediebureau, hvor jeg trives med en udfordrende hverdag og skønne kollegaer.
Jeg håber, at jeg med denne blog kan inspirere andre til at kaste sig ud i DIY projekter.
WHY BUY – when you can create!
________________________________________________________________
My name is Annelise Kjær and I am 30 years old. I live with my boyfriend and our little daughter, Selma (born 2013), in Copenhagen.
I love being creative – sewing, painting, upholstery and building things. The purpose of this blog is to share my ideas, so I can hopefully inspire others to DIY. The blog will primarily focus on DIY tutorials and a little inspiration I find for future projects. Feel free to use my ideas and images, but please remember like to link to my blog.