Så er jeg tilbage…
Som nævnt tidligere gik min “sy til din baby” måned lidt i vasken, da jeg skulle gøre klar til LOFT Bazaaren d. 30/11, hvor jeg havde en stand… Der blev virkelig produceret meget op til – tror aldrig jeg har været så effektiv på mine symaksiner før :-) Nedenfor kommer der lidt billeder fra LOFT Bazaaren, som i øvrigt gik rigtig godt taget i betragtning, at det var den helt store julemarkedsweekend… Dog nåede jeg lige hjem ovenpå en travl weekend og så bliver jeg ramt af nældefeber og en lille datter med diarre. Derfor er både symaskinerne og bloggen blevet lidt forsømt. Heldigvis nåede jeg at komme nogenlunde til mig selv søndag, så jeg kunne nå forbi FINDERSKEEPERS julemarked (altså som gæst) – se også lidt billeder herfra nedenfor.
LOFT Bazaaren
Følg LOFT Bazaaren på Facebook HER for at få info om kommende markeder.
Her er lidt billeder fra min stand, hvor jeg solgte min lille børneinteriør kollektion “Little Ones”. Det gik super godt, men netop i denne weekend var der mange julemarkeder, så det gik nok lidt ud over besøgsantallet. Dog synes jeg der er noget helt specielt ved dette marked, da der for det første er super lækre designting, men også fordi det er hyggeligt. Der var skøn musik, lækker juleinspireret mad og så er det et mindre marked (40 stande), der giver en hyggelig stemning, hvor folk hænger ud i længere tid. Modsætningen er FINDERSKEEPERS, der jo er kæmpe stort (150 stande), så for mig handlede det mest om at komme igennem alle de super fine stande, men da der var så mange mennesker bliver det lidt mere effektiv shopping og lidt mindre julehygge :-)
På LOFT Bazaaren solgte jeg skypuder, huspuder, krukker med dyr, patchworktæpper, flag vimpler, rangler, puffer, en kattebamse og lidt babystrik (huer og halstørklæder), som min svigerinde har strikket.
Her er ranglerne som jeg solgte til 95,-. De røg ret hurtigt – nok primært til barselsgaver. Jeg lavede pirater og nogle rangler med sovende ansigter. Der er knitrecellofan i kroppen, bjælder i hovedet, arme og pyntebånd i siden – alt sammen med henblik på at stimulere sanserne.
Krukkerne med dyr var det helt store tiltrækningsplaster. Der er ret meget nostalgi i disse, da det er gamle plast dyr på syltetøjsglas. Min tanke var egentlig til børneværelse, men flere voksne købte også disse til sig selv. Super simpelt og skøn idé jeg fandt på Pinterest.
Huspuderne havde jeg lavet i 17 forskellige kombinationer, da der var en del at vælge imellem. Jeg fandt dog ud af, at jeg skulle have lave nogle flere drengede versioner. Dem solgte jeg til 195,-
Skypuders solgte også rigtig godt – her har jeg broderet et glad ansigt, der rækker tunge på den ene side og et trist ansigt med tårer på den anden side. Humøransigterne var for at gøre puden lidt mere legende. Jeg lavede dem i to kvaliteter – en floffy (“langhåret”) og en velour udgave, og så med forskellige farver på benene. Skypuderne solgte jeg til 275,-
Jeg havde også lavet lidt større ting – patchwork tæpper og pufs. Patchwork tæpperne er 95 x 115 cm, og koster 595,- Jeg har 4 farvekombinationer tilbage – billeder af disse kommer snarest. Pufferne er i to størrelser og med 3 motiver – pirat, klovn og et ansigt. Alle har sur/ked og glad ansigt på hver side. Den store solgte jeg til 550,- og den lille til 450,-
Da jeg har nogle rester fra bazaaren, som jeg selvfølgelig gerne vil sælge, kommer der inden længe billeder, priser osv. op her på bloggen. Herudover er det min plan at lave DIYs på de forskellige ting til jer der gerne vil kreere selv:-)
Jeg nåede desværre ikke at få taget så mange billeder af de andre lækre sager på bazaaren, men der var en del fine smykker og masse af flot print. Jeg fik taget billeder af mine nabostrande… Kristina Dam, som laver de flotte geometriske juleophæng nedenfor og illustartioner af huse, der bærer præg af, at hun har en baggrund fra Arkitektskolen. Sofie Børsting, som laver illustrationer af primært blomster og fugle i rigtig fine farver. Jeg er især glad for hende børneillustrationer…
FINDERSKEEPERS
Følg FINDERSKEEPERS på Facebook HER for at få info om kommende markeder.
I søndags var jeg forbi FINDERSKEEPERS julemarked på Østerbro. Da jeg kom var der en kæmpe kø og det regnede:-( Heldigvis havde jeg købt billetten på nettet inden, hvilket gav mig adgang til en lidt mindre kø, men desværre blev det stadigvæk til 15 min i regnvejr…men pyt med det. Det var i den grad ventetiden værd:-)
Der var simpelthen så mange fine ting. Min plan var egentlig ikke andet end lidt julepynt og en lysestage jeg har set på et par gange. Som nævnt rigtig mange fine ting – meget domineret af smykker, tøj og print… Desværre var der efter min mening ikke nok interiør, keramik, lamper osv… og så er det tydeligt at mange af designerne er inspireret af det samme – især smykkerne, hvor mange lignede hinanden. Her er et lille udplug af de fine desginere…
Lærke Langballe – jeg er helt vildt med hendes fade med dyr på…
DecoVilla – Her er min lysestage… Jeg er simpelthen så glad for den. Den er lavet af kobberrør, der giver et industrielt look. Christina, der står bag, laver også de fine diamant ophæng nedenfor.
a&c – designduo Astrid og Camille, der laver fantastiske ure og snefnug til juletræet. Vi mangler jo egentlig ikke et ur, så overvejede ikke at købe, men kan se på deres site, at de sælger dem for sølle 240,- Hmm…jeg skal vist have fingere i et alligevel :-)
nunabee – Her er plexiglashjerterne som også kom med mig hjem. De er så fine med forskellige statements: Håb, kys, gløgg, ønske, sne, hygge osv…
Michelle Carlslund – Flotte illustationer til børneværelset.
Tine Wessel – med borderede puder (DIY kits) og broderede prints.
WhatWeDo – havde de skønne Faunascapes krydsfinerprint. Jeg var meget tæt på at købe kaninen nedenfor til Selmas kommende værelse… Men nu er hun jo kun 5 måneder, og min samling at print til hendes værelse er allerede meget større end hvad hun får plads til, og så er det jo december, så det var måske meget fornuftigt. Men det står meget højt på ønskelisten:-) Tjek i øvrigt deres site ud – de har mange lækre ting.
ATELIER ATELIER – de laver så flotte illustrationer, hvilket desværre ikke kommer så godt ud på mit billede. Kig forbi deres site – det er så fint med stregtegninger med neon detailjer…
Helle grej – Helle laver skønt keramik – jeg er især vild med disse hjerter, som nu pynter hjemme i vores stue :-)
Med lidt julepynt med hjem i tasken kom der endelig lidt julesteming i det lille hjem:-)
________________________________________________________________
A few weeks ago I was a part of a Christmas market here in Copenhagen called LOFT Bazaaren – for this market I developed a kids interior collection, which I got a lot of positive feedback on. Last weekend I visited another Christmas market, FINDERSKEEPERS – a much larger market with a lot of great design stuff. At this market I bought some Christmas ornaments, so finally the Christmas spirit has arrived in our home.
12/12/2013 at 09:31 • Permalink •
Sikke nogle lækre ting du har fanget med dit kamera. Du laver virkelig nogle flotte ting, er virkelig glad for at høre at det gik godt med salget af dine produkter.
12/12/2013 at 21:07 • Permalink •
Hvor sjovt at støde på din blog, og se at du har købt en af mine kobberlysestager. Og desuden besøgte jeg også din stand til LoftBazaaren, dog kun kort da jeg havde været til tre andre julemarkeder samme dag.
Virkeligt mange skønne ting du har kreeret.
Og sjovt, at høre om dine beskrivelser af Loft Bazaaren og FK. Jeg er ganske enig, der er noget mere hygge og sjæl over LoftBazaaren end Finderskeepers. Til gengæld er der godt nok gang i salget til FK, ret fedt at oplevende som standholder. *S*
Er du mon også på IG? Så har du dig neemlig en ny følger.
Kh
Christina bag Decovilla og bloggen kreavilla
13/12/2013 at 22:17 • Permalink •
Hej Christina.
Din lysestager er simpelthen fantastiske – jeg faldt over dem første gang til LOFT Bazaaren i september, og har tænkt på dem lige siden. Så fik jeg endelig fingrene i en til FK:-) Mange tak for de søde ord – det kan være at jeg må prøve en stand til FK også, hvis de vil have børneting ind altså…
Jeg er desværre ikke på Instagram endnu, men det kommer måske på et tidspunkt – det er lige med at få tid til det hele… :-)
Kh Annelise
07/11/2014 at 13:45 • Permalink •
Det er nogen rigtig flotte ting du har lavet, og da jeg selv skal deltage i et minijulemarked på mit arbejde har jeg været inde for at blive lidt inspireret. Jeg faldt pladask for dine glas med dyrene, de er bare så skønne. Jeg har så forsøgt at finde dem på Pinterest, desværre forgæves. Kan du hjælpe, med hvor du har set dem, evt. fortælle mig hvad du har malet dem med? Hvis det er akryl maling, har du så lakeret dem bagefter og med hvad? Jeg håber at høre fra dig. Hilsen Mette
07/03/2015 at 21:23 • Permalink •
Hej Mette,
Beklager det sene svar – det er nok for sent, da du skulle gøre klar til et julemarked:-( Ift. Pinterest søg på Animal Jars så kommer der en masse frem. Jeg har malet med spraymaling – et værre svineri, men hurtigt, og så bliver det jævnt. Run For Cover har så vidt jeg ved den billigste spraymaling, og mange farver:-) Jeg har ikke lakeret dem efterfølgende. Se evt. mere her: http://whybuy.dk/krukker-med-dyr/. Håber du havde succes med at lave dem og med julemarkedet :-)
KH A