Her kommer mit andet bud på en puf til børneværelset – syet efter sammen princip som Piratpuffen. Tanken med disse puffer er at stable et par stykker med forskellige motiver, også kan de tages i brug som skamler eller tumles med. De er fyldt med sækkestolskugler, så er ret bløde og lette at lege med. Klovnepuffen har jeg lavet lidt mindre end Piratpuffen, hvilket jeg synes fungerer ret godt, når de stables. Puffen er 32 cm i diameter og 25 cm høj, og har to forskellige ansigter. Jeg har lavet disse med inspiration fra et japansk mærke, Polkaros.
Jeg vender tilbage med en DIY på den store puf på billedet ovenfor :-)
Materiale:
- – Stof: Jeg har brugt halvpanama fra Stof2000 – Det er vigtigt, at stoffet til puffen er ret kraftigt, så puffen bliver mere fast i looket og slidstærk. Inderpuffen er lavet af stout, da det er kraftigt og billigt :-) Mængden afhænger naturligvis af størrelsen på din puf, og hvordan du gerne vil have ansigtet. Du skal have stof til 2 puffer, og til hver af disse skal du bruge 2 cirkler med en diameter på 32 cm, og et stykke på 25 cm (højden) x 100,5 cm (omkredsen: diameter*pi). Husk at lægge sømrum til.
- – Lynlås på 80 cm – det er vigtigt at lynlåsen er ret lang, så betrækket kan tages af og på.
- – Sækkestolskugler: Jeg brugte ca. 20 liter.
- – Brodergarn til at brodere ansigtet med.
- – Pyntebånd: Jeg har sat to pyntebånd i den ene siden i toppen.
INDERPUF
Start med at lave inderpuffen på samme måde som forklaret ved Piratpuffen.
KLOVNEBETRÆK
Nu skal klovnen laves – dette er sammensat af 2 ansigter med hår, krave (3 cm høj) og bane i siderne (5 cm bred)
Ansigt med hår: Klip 2 firkanter af 22 cm x 45,25 cm (+ sømrum) til håret, og tegn og klip buer, så du får dannet en hårlinje omkring ansigtet (husk sømrum). Du skal nu presse hårlinjen, så denne kan syes på ansigtet. Det kan gøre på to måder. Som jeg har gjort på denne puf ved at sy et stykke stof på buerne ret mod ret, vende og presse, og så er det klar til at blive syet på. Husk at klippe små hak ind i buerne, så det ikke krøller, når du vender. På billedet nedenfor kan du ane det hvide lagenlærred jeg brugte. Du kan også vælge at presse med et stykke pap, som jeg forklarer nærmere her.
Når håret er klar klipper du et stykke stof til ansigtet, der er lidt større end “hårhullet” og gerne samme højde som håret (22 cm). Sy dette på håret som nedenfor.
Klip 2 baner til siderne på 5 cm x 22 cm (+ sømrum), og sy disse på håret i siderne, så du har en bane, et ansigt, en bane og et ansigt i et langt stykke. Pres syningen på bagsiden. Jeg har disse baner for at dele ansigtet lidt op. Klip nu kravstykket (100,5 cm x 3 cm + sømrum) og sy det på i bunden. Vent med at sy klovnen sammen til et rør indtil du har broderet ansigtet.
Det ser nu ud som nedenfor. Tegn begge klovneansigter på bagsiden med kridt. Jeg har en kridtblyant fra Stof2000 med forskellige farver alt efter, hvad man skal tegne på, hvilket er en fordel og så er den dejlig nem at børste af igen:-) Den kan anbefales. Når du skal lave to næsten ens ansigter, kan det være en god idé at tegne ansigtet på et mønsterpapir og klippe mund, øjne og næse ud, så du kan bruge den som skabelon. Broder nu ansigterne – se de to færdige ansigter til slut i denne post. Jeg broderede munden og krydset omkring øjnene med bagsting, og øjne og tårer med fladsting. Næse og butterfly forklares nedenfor.
Butterfly og næse kan laves efter nedenstående princip eller efter en ret genial metode, hvor du bruger pap og staniol, som du kan se her – denne metode faldt jeg først over efterfølgende. Det handler om at få presset siderne ind, så delene kan syes på ansigtet med en lige stikning.
Sy nu klovnen sammen i siden, så du får et rør, der udgør puffens side. Nu er klovnen færdig, og betrækket skal færdiggøres med lynlås, bund og top. Gør dette på sammen måde som jeg har forklaret under step 2 ved Piratpuffen.
Så er du færdig:-)
Pisssst – hvis du ikke gider sy selv har jeg denne til salg under min SHOP…
This is a DIY on a clown pouf – the process is the same as the pirate pouf you can find here. Unfortunately I do not have that many pictures of the process, so let me know if you have any questions:-)
29/05/2014 at 21:32 • Permalink •
Hvor er den bare skøn! Tusind tak for din diy. Og tak for en skøn blog – jeg elsker dine indlæg!
Kh
Anna
31/05/2014 at 09:21 • Permalink •
Hej Anna – Mange tak for de søde ord, og dejligt at du nyder mine indlæg. Det giver en masse motivation til at fortsætte :-)
Kh Annelise
31/05/2014 at 12:51 • Permalink •
Hvor er den bare fantastisk – når tiden engang bliver til det – tror jeg jeg vil kaste mig ud i en puf til yngstemanden :) Skønt med inspiration OG DIY – så er det jo bare lige til at gå til :)
Kh Maria
31/05/2014 at 23:47 • Permalink •
Hej Maria – Tusinde tak:-) Send endelig et billede eller link, hvis du laver en puf på et tidspunkt. Rigtig god søndag :-)