Kender du det med at de gamle fotoalbums er gemt væk og hele ens liv ligger digitalt i mapper med alt for mange billeder, som man ikke lige få kigget igennem…
Jeg har en plan – jeg skal have lavet en fotobog med billeder fra hele mit liv. Ja, det lyder helt skørt for det bliver rigtig rigtig mange billeder, og jo det bliver en meget stor bog…men jeg savner at kigge billeder på den gode gammeldags måde, og det med at fremkalde billeder og putte i fedtede plastiklommer – det fungerer ikke rigtig for mig. Billeder betyder også meget for mig – det gør det jo for alle – men min hukommelse er ikke fantastisk, så billeder hjælper mig meget med at huske de små skønne minder. Dog tænker jeg, at afgrænse det til jeg mødte min kæreste, da det nok giver bedst mening, at vi får lavet en fælles bog – dog er det stadigvæk 26 års liv, der skal i en bog.
For et par år siden scannede jeg alle de ikke-digitale billeder jeg havde ind fra jeg var spæd til digitalkameraet fik sit gennembrud, så billederne er klar. Men…pt er der 19.160 billeder fordelt på 656 mapper og det fylder 44,6 GB. Ja det er en del, men rigtig meget kan slettes og ryddes op i for digitalkameraet har det med at tage mange billeder (i hvert fald i mine hænder). Der ligger også lidt videoer, inspirationsbilleder osv, men de 19.160 billeder er primært billeder fra mit liv…
Her er planen:
Step 1 – ryd op og slette billeder. Spændende hvor mange jeg ender på. Jeg elsker at rydde op og smide ud, så der går lidt sport i sådan et projekt for mig… Det lyder skørt for folk, der ikke har det på samme måde, men jeg glæder mig virkelig til at komme i gang :-) Det bliver jo også lidt en “walk down memory lane”…
Step 2 – udvælge de bedste til fotobogen (her får jeg nok et problem med at begrænse mig).
Step 3 – Redigere billederne, så de er klar til bogen.
Step 4 – Sætte bogen op – jeg kan ikke helt finde ud af, hvor meget tekst der skal i bogen – om det bare skal være overskrifter og årstal eller om der skal mere tekst på. Den må jeg lige tænke over…
Step 5 – Bestille og vente spændt på at pakken kommer…
Jeg har en gang tidligere lavet en fotobog – det var til en gave. Der undersøgte jeg markedet ret grundigt ift. pris, og kom frem til at Blurb helt klar var den billigste løsning, hvis der er en del sider i bogen. Jeg skal lige have undersøgt markedet endnu en gang, og så skal du nok få en update på dette… Ift. til bogen går der nok noget tid inden jeg kan vise det færdige resultat – da det kommer til at tage laaaang tid, og nok bliver et projekt jeg kommer til at gå til og fra…
Hvad er din erfaring med at lave fotoboger ift. udbydere og programmer til opsætning?
16/12/2013 at 12:54 • Permalink •
Vi har lavet et par fotobøger fra vores rejser, men er gået ret meget i stå… Dog vil jeg give Julie hendes egen bog om hende selv, når hun bliver storesøster, så jeg glæder mig til at høre hvor du finder ud af at lave din!
26/05/2014 at 10:41 • Permalink •
Det lyder som et spændende projekt med en livs lang fotobog. Jeg prøver at lave en fotobog hver eneste år, en slags “best momements” fra året der er gået. Da jeg startede med fotobøger lavede jeg også lidt research og faldt over denne side http://fotobogtest.dk/ som anbefalede http://www.pixum.dk/ dem har jeg brugt siden og har været godt tilfreds med pris og kvalitet og ikke mindst softwaren.
Ok det blev en længere kommentar, sorry :-)
Mvh Hanne
28/05/2014 at 23:30 • Permalink •
Hej Hanne. Ja det er et spændende projekt, der pt ligger i skuffen, men har sorteret en del billeder, så det går lige så stille fremad. Tanken er også fremover at lave en årlig bog eller noget i den stil:-) Jeg faldt over over testsiden http://www.fotobogtest.dk – jeg er nok desværre en lidt kritisk forbruger, og synes den lugtede meget af ikke at være så objektiv. Der er ikke rigtig noget om, hvem der står bag siden, Pixum fylder meget på siden, rabatkupon til Pixum, de samme billeder som på Pixums side osv….. MEN Pixum er da helt sikkert en rigtig fin løsning, der har vundet mange “Best i test”. Jeg bliver bare lidt på tværs, hvis de er Pixum, der står bag siden, men ikke skriver det… Miljøskadet fra arbejde :-) Lange kommentarer er da skønne, så kom endelig med flere af dem :-) Kh Annelise