For et par år siden lavede jeg dette maleri som en gave til min kæreste. Jeg valgte nogle kort af de byer, der har betydning for både min kæreste og jeg – enten for os begge eller hver især. F.eks. kommer min kæreste fra Bølling (en lille by uden for Skjern), jeg kommer fra Århus, vi bor sammen i København, jeg har boet i Bangkok, min kæreste har boet i London og så selvfølgelig steder, hvor vi har været sammen… Herudover kiggede jeg også på at vigtige steder var med på kortene og at alle kortene ikke blev ens f.eks. valgte jeg den del af New York, hvor gaderne er meget lige.
Jeg blev inspireret af nedenstående print jeg fandt på nettet her. Det stammer vist fra en bog, men den endelige kilde kan jeg ikke finde, så jeg beklager, at jeg ikke kan kreditere den rette her.
Her er en DIY tutorial af hvordan jeg har lavet dette maleri…
Materiale:
- – Lærred: Jeg brugte 50 cm x 50 cm
- – Maling til baggrundsfarven – her brugte jeg en lys grå
- – Posca tuscher i sort som kortene skal tegnes med og en kontrast farve til bynavnene. Posca tuscher er fantastiske til dette formål, da man kan tegne de små felter, hvilket vil være umuligt med en pensel. Herudover holder farven rigtig godt og tørrer ret hurtigt. Derfor bruges Posca meget til graffiti, kunst osv. De kan med fordel købes på nettet.
- – Herudover skal du bruge en projektor – enten elektronisk projektor eller en overhead projektor, som vi kender fra folkeskolen. Hvis sidstnævnte skal du også bruge en transparent, som du kan printe billedet på.
Mal lærredet den baggrundsfarve du gerne vil have og lad det tørre. Find de bykort du gerne vil have på dit maleri, og sæt det op i f.eks. power point, som jeg har gjort nedenfor. Når det er som du gerne vil have det skal være er du klar til at gå i gang. Da en projektering godt kan blive lidt uskarp især hvis billedet af kortet er ret lyst, er den en god ide at printe dit print ud, som du kan kigge på løbende. Herudover tegnede jeg forsigtigt med blyant firkanterne til de forskellige byer, så jeg sikrede, at de blev lige. Dette viskede jeg væk efterfølgende. Indstil projektoren så det passer med lærredet og dine firkanter. Når projektoren er indstillet er det en god ide at lade det blive stående til du er færdig, da det kan være svært at få den indstillet ens igen. Nu skal du bare tegne med Posca tuscherne efter stregerne, som du gerne vil have det.
Når alle kortene er tegnet skal du skrive bynavnene ind i den kontrast farve du har valgt, og så er du færdig.
Jeg håber denne tutorial kan bruges. Jeg går med begyndende tanker ift. at trykke plakater i stil med ovenstående som jeg vil sælge. Idéen skal være at man selv vælger de byer, der har betydning, men skal lige finde ud af, om det kan betale sig at lave hver plakat unik. Jeg vil trykke med rammer også kaldet serigrafi, men det vil kræve, at jeg får lavet rammer med hver by… Tiden er jo altid et issue – især med en lille på 2 måneder, der skal hygges om. Projektet må komme på listen over fremtidige projekter… Fokus lige nu er at få flere DIYs på bloggen:-)
Hvis du er blevet inspireret og kaster dig ud i ovenstående, vil jeg meget gerne se resultatet, så smid gerne et link i en kommentar nedenfor :-)
________________________________________________________________
This is a DIY tutorial on a painting with cities maps that has a special importance for both my boyfriend and I. Find the maps you like, set it up in ex. Power Point and use a projector to project it to a canvas. I painted the canvas in a light grey color. Use Posca markers to draw the maps and a contrast color for the city names. Once the projector is in place keep it here until you are done – it can be tricky to get it into the exact position again. Enjoy!
14/10/2014 at 19:54 • Permalink •
Det var dog en herlig idé! Den er røget direkte på min liste. Jeg får en udfordring i forhold til at finde steder uden for Danmark, hvis jeg skal følge din internationale stil (vi gik ret hurtigt over til liv med små børn og ferie i Danmark), men steder som Bølling kender vi masser af, så min version kan jo gå hen og blive en landsby-version. ^_^ Skøn idé i hvert fald. Jeg må på jagt efter en projektor…
(Og fuld opbakning herfra til dine planer om at sætte en produktion i salg.)
– Line