Det fantastiske ved Pinterest er at browse rundt og blive inspireret af andres DIY projekter. Jeg faldt over en skøn patchwork tæppe DIY på bloggen, See Kate Sew. Se her.
Jeg gik i gang med dette, da jeg ventede min lille pige, så det var et perfekt redebyggeprojekt. Jeg er vild med de farver See Kate Sew har brugt, men ville gerne have trekanterne lidt mindre, lave tæppet uden kantbånd i siderne, og undgå at quilte det (dovenskaben længe leve). Så med udgangspunkt i dette har jeg lavet nedenstående DIY tutorial.
Materiale:
- – 7 forskellige stoffer: 35 cm af hver (både 110 og 150 cm bred)
- – Stof til bagsiden af tæppet: 122 x 102 cm (inkl. 1 cm sømrum)
- – Pladevat: 122 x 102 cm (inkl. 1 cm sømrum). Jeg brugte en tyk pladevat.
- – Evt. vlieseline til stoffet, hvis nødvendigt.
Husk at vaske stoffet inden du begynder…
Der skal klippes 168 trekanter – 23 hele trekanter af hver farve, hvis der skal være lige mange af hver farve, samt to halve (husk sømrum) til de halve trekanter i siderne. Du kan downloade mønsteret af trekanten her og en oversigt over de 168 trekanter her.
Jeg har brugt lagenlærred til de 5 ensfarvede trekanter, lyserød poplin med hvide stjerner og en sort/hvid hør. Jeg fortryder, at jeg ikke købte en lidt bedre kvalitet i stedet for lagenlærred, da tæppet skal vaskes en del gang og så bliver lagenlærred mindre pænt og knap så blødt som f.eks. poplinen.
Hvis stoffet trævler let skal du inden du klipper trekanterne stryge vlieseline på, da det er et kæmpe arbejde at zig-zagge siderne på trekanterne og det bliver mindre pænt, når det presses med syninger i kanterne. Jeg taler her af bitre erfaringer… Det gik lidt hurtigt, da jeg gik i gang, så havde ikke overvejet at stryge vlieseline på den sort/hvide hør jeg har brugt, som efter en vask i vaskemaskinen viste sig at trævle en del… (no shit sherlock!!). Det kunne jeg nok godt have regnet ud… Det tog en del timer at skifte de trekanter ud med nye MED vlieseline…
Nu skal der klippes trekanter… klip eller hiv stofbaner, der er 15,8 cm brede, og brug mønsteret til at klippe trekanterne indtil du har nok trekanter.
Nu skal trekanterne arrangeret i det mønster du gerne vil have. Jeg synes det er flot, hvis mønsteret er asymmetrisk og evt. variere antallet af trekanter af enkelte farver. Du kan evt. have færre sorte trekanter, hvis du gerne vil have mønsteret mindre markant, men vil beholde kontrasten.
Nu skal trekanterne syes sammen i de vandrette baner med sømrum på 0,75 cm, Når banerne er færdig skal alle syningerne presses.
Nu skal banerne syes sammen, og nu skal tungen holdes lige i munden, da hjørner jo gerne skal møde hinanden. Det er en stor hjælp at smide knappenåle i.
Pres alle syningerne, så alle syningerne på tæppe er presset. Det er vigtigt at presse det ordenligt inden tæppet syes sammen, da pladevatten ikke tåler høj temperatur, da det smelter.
Den øvre del af tæppet er nu klar, så det tidskrævende arbejde er overstået :-) Klip bagside stoffet samt pladevat i følgende mål: 122 x 102 cm. Læg de tre lag sammen – patchwork stof (øvre del), bagside stof og pladevat. Jeg har desværre ikke billeder af denne del af processen, da min mobil med en masse billeder blev stjålet… ihh det var surt.
Sy det rundt i kanterne med undtagelse af ca. 25 cm, som tæppet kan vendes i. Vend tæppet og sy hullet sammen i hånden. Pres til sidst forsigtigt tæppet på lav varme. Test evt. temperaturen på en prøve med stof og pladevat, og hvis pladevatten smelter/bliver hård er temperaturen for høj.
Det færdige tæppe måler 100 x 120 cm.
Tæppet er blevet flittigt brugt…
God fornøjelse!
________________________________________________________________
This is a DIY tutorial on a patchwork blanket inspired from the the blog, See Kate Sew. See here.
I love the color combination – it’s perfect for my baby girl… However I have made the triangles a bit smaller (hence more work!), skipped the quilting details (and less work…yay!) and made it without binding. See my triangle pattern here and an overview of the blanket here. Enjoy!
19/11/2013 at 13:19 • Permalink •
Hejsa
Nogle gange falder man over de sjoveste ting midt i sin research på nettet. Sad og kiggede efter zig zag tæpper og endte her… Hold nu op, hvor er det bare VILDT flot det tæppe. Ej, men det er da helt vildt. Sikke er arbejde. En masse roser herfra.
Venlig hilsen Majbritt T
19/12/2013 at 06:52 • Permalink •
ih jeg elsker trekanter. :) Jeg kan dog ikke forstå at du ikke kan lide og quilte og sy kantebånd på. ;) Jeg elsker at sy kantebånd på, måske fordi det er det sidste trin i tæppe processen.
Jeg har endnu til gode at sy et helt tæppe med trekanter men jeg får helt lyst til at gøre det efter at ha set dit. :)
19/12/2013 at 09:39 • Permalink •
Hej Emma – Mange tak, så må du jo bare i gang :-) Et lille hygge juleferie projekt! Ja sidste trin i processen er ofte det sjoveste, da det går fra at ligne et syprojekt med råkanter osv. til et færdigt resultat. Jeg foretrækker dog, at der ikke er nogle synlige syninger, så derfor uden quiltning og kantbånd. Uden quiltninig er måske mest dovenskab:-)
19/12/2013 at 09:45 • Permalink •
du kan tro jeg er allerede I gang med at vælge stof – sjovt nok er der ingen af de stoffer jeg allerede har der kan bruges så jeg må selvfølgelig ud og shoppe :)
istedet for lagenlærred kan jeg anbefale Kona Solids. fabelagtig kvalitet der bliver blød af vask og holder farven rigtig godt. http://www.robertkaufman.com/fabrics/kona_cotton/
Hehe jeg elsker looket med kantebånd. godt vi er forskellige… men jeg syer det også uden synlige syninger. :)
19/12/2013 at 20:12 • Permalink •
Spændende – Kender det godt med at man lige skal shoppe lidt stof, da det derhjemme sjøvt nok ikke kan bruges:-)
Fedt har savnet en bomuld i mange farver som kan erstatte lagenlærred…det stof vil jeg tjekke ud:-) Hvor køber du det? Det ser ikke ud til at man kan købe det fra det site du har linket til?
Ja, godt vi ikke alle har samme smag…Det jeg mente var synlige stikninger, og det er jo lidt svært at undgå med quiltning :-)
18/01/2014 at 21:34 • Permalink •
Hey mon man kan få dig til at lave sådan et tæppe også købe det efter? Jeg for en datter til april og jeg ønsker mig sådan et tæppe til hende lige sådan et der
Mvh tracey
18/01/2014 at 22:55 • Permalink •
Hej Tracey. Tak for din kommentar her og din mail, som jeg lige har svaret :-)
17/05/2014 at 00:36 • Permalink •
Hvor er det virkelig et flot tæppe.. Vil ligesom tracey høre om det er muligt at bestille et? Jeg skal have en lille pige her i juni, og det tæppe ville være perfekt.
Vh Ditte
17/05/2014 at 10:42 • Permalink •
Hej Ditte – mange tak for den dejlige feedback. Desværre er dette tæppe et ret tidskrævende projekt, da der skal klippes, syes og presses 168 trekanter sammen, og hjørnerne skal ramme hinanden osv. så det tager ret lang tid. Min tid er desværre ikke til det for tiden, da jeg kun har et par uger tilbage af min barsel:-( Jeg har nogle andre tæpper til salg under min “shop” (se i menulinien), men det er naturligvis et helt andet look. Alternativt må du selv i gang med symaskinen, hvis du har mod på det :-)
Kh Annelise
22/09/2014 at 09:46 • Permalink •
Hejsa. Sikke et fint tæppe. Ville høre om du kunne lave et til mig men hvor den er helt ensfarvet? jeg er ikke så god til at sy selv nemlig. Hvis det kan lade sig gøre..hvad ville det så koste? er ret forelsket i dit stof som er rosa med prikker så hvis man kunne have det på en side og evt lysgrå på den anden. Mvh Bianca
11/10/2014 at 21:02 • Permalink •
Hej Bianca. Beklager det sene svar:-( Tak for dine søde ord. Jeg syer desværre ikke til salg mere, da tiden ikke er til det pga. arbejdet. Det var noget andet da jeg var på barsel, men den søde tid er ovre:-) Hvis de skal være to ens sider er det ret nemt, hvis du kender der kan sy og ellers synes jeg du skal prøve:-) Håber du finder en løsning. Kh Annelise
06/05/2015 at 17:20 • Permalink •
Hej
Ville lige høre hvordan du har sæt dit mønstre sammen har du et specielt mønster eller lægger du det bare op på gulvet og bytter lidt rundt hist og her.
Skal i gang med at klippe imorgen til en str. 200*140 til min datters seng, men var lidt i tvivl om mønstret ?? På forhånd tak for en super fed side og opskrifter ;o)
31/08/2015 at 14:43 • Permalink •
Hej :-)
Sikke et smukt tæppe. Er fuldstændig forelsket i det – vi leder efter et til vores datter.
Er det noget man kan bestille hos dig? Hvad ville det evt. koste?
Mvh. Camilla