Her kommer mit først bidrag til “sy til din baby” måned, som er igangsat af Anna med bloggen Laralil – se HER. Sikke et skønt initiativ! Der er i alt 74 bloggere, der dedikerer november måned til at sy til baby og dele inspirationen. Se deltagerlisten HER. Der er fokus på at sy babytøj og babytilbehør – mit fokus bliver på sidstnævnte, og kan ikke helt love, at det kun bliver tilbehør, der syes, da jeg har en vugge og et aktivitetsstativ jeg gerne vil dele. Det kommer senere :-)
En af goderne ved mit arbejde er, at jeg får en masse dejlige magasiner og blade bl.a. Hendes Verden, og det var netop her jeg faldt over en sød lille hæklet ræverangle… men nu er hækling ikke lige min boldgade, så min tanke var, at den må kunne syes i stedet og her er resultatet. Her er hvad du skal bruge og hvordan en sådan rangle laves – jeg havde egentlig en ambition om at lave lignende men med andre dyr…det er pt blevet ved tanken:-)
Materiale:
- – Stof (orange, sort, brun og hvid). Jeg brugte lagenlærred, da det var det jeg lige havde i gemmerne. Du skal ikke bruge særlig meget – se mønsteret HER.
- – Fyld. Jeg havde nogle pudefyld, som jeg brugte, men man kan også få noget allergivenligt bamsefyld, som nok er godt at bruge, når det er til de helt små.
- – Bjælder
- – Knitre papir. Der er mange løsninger på at få legetøjet til at knitre, men jeg synes ikke (før i dag!), at jeg har fundet løsningen på, at få det til at knitre ligeså godt som f.eks. Lamaze legetøj. Jeg modtog i dag en pakke fra en webshop, der sælger knitrecellofan til babylegetøj. Webshoppen hedder “Egne Design” og har flere hobbyartikler til baby kreaprojekter – bl.a. knitrecellofan – se HER. Deres Knitcellofan er helt fantastisk, og knitre tilpas meget, og så er det den hormonforstyrende stoffer osv. Jeg har tidligere brugt, hvad jeg lige havde i hjemmet – Du kan bruge chipsposer (som jeg har gjort nedenfor), alm. cellofan osv. Bare tag et kig i dit madskab – der er mange former for emballage, der kan bruges. Jeg tænker det vigtigste er, at det er i plast, så det kan vaskes. Så der er en løsning, hvis du ikke vil bestille det hjem fra “Egne Design”.
Jeg har lavet et mønster du kan finde HER.
Klip alle delene ud:
HOVEDET
Start med at sy øjne, næse og øretipper på – jeg plejer at bruge en tæt zigzag, men synes det kommer til at se lidt sjusket ud. Du kan også presse en kant og sy en lige stikning, hvilket giver et pænere resultat, men i mine øjne umulig, så delene er så små, og runde som øjnene…. Nogle der har nogle gode tips hvad det angår?
Sy begge ører sammen og vend. Husk at sikre at øretippen på for og bagside følger hinanden. Sy dem på forsiden af hovedet med en stigning – så er det nemmere at styre, når hovedet skal syes sammen.
Hovedet skal nu syes sammen – igen husk at tjekke at for og bagside passer sammen ift. næsen. Sy hele vejen rundt med undtagelse af et vendehul.
Vend hovedet og fyld hovedet med pudefyld og bjælder – jeg plejer at bruge et par bjælder, da det larmer mere end en bjælde. Sy vendehullet sammen i hånden, og så er hovedet klar!
KROPPEN
Sy de to dele sammen og lav små klip i inder cirklen, så den kan vendes uden at krølle.
Vend kroppen, put fyld i og sy enderne sammen i hånden. Så er kroppen færdig.
HALEN
Så haletippen på og sy de to stykker sammen. Klip af samme mønster to stykker i chipspose og sy de to dele sammen. Jeg har valgt ikke at sy chipsdelen på stofdelen, da chipsposen har det med at flække i syningerne, når det skal vendes. Derfor ligger chipsdele løst inde i halen, som billedet viser nedenfor. Put fyld i og halen er klar.
SIDSTE STEP
Nu skal halen og hovedet syes på kroppen i hånden og så er ranglen færdig:-)
God fornøjelse :-)
Hvis du er blevet inspireret og kaster dig ud i ovenstående evt. med et andet dyr eller lignende, vil jeg meget gerne se resultatet, så smid gerne et link i en kommentar nedenfor :-)
________________________________________________________________
This is a DIY tutorial on a fox rattle with a bell in the head and crinkle material in the tail. I have made a pattern – find it HERE. I have used chips bags for the crinkle material, however you can use a lot of different plastic material. I hope the pictures explains the process. Enjoy!
07/11/2013 at 10:58 • Permalink •
Den er da super flot!
– den må prøves!
Camilla
07/11/2013 at 14:44 • Permalink •
Hej Camilla,
Tak for de søde ord – pøj pøj med den!
07/11/2013 at 12:51 • Permalink •
Hvor ER den bare fin! Og ræve skulle jo være de nye ugler! :-) Der er i hvert fald ræve på rigtig meget børnetøj dette efterår. Må jeg vise billedet på min blog (med link selvfølgelig)? Vil du i så fald maile et billede til mig, hvor der ikke er det dersens pin it logo?
Kh
Anna
LaRaLiL
07/11/2013 at 14:50 • Permalink •
Hej Anna,
Tak for den positive feedback – jeg er også helt tosset med ræve for tiden:-) Du må MEGET gerne vise den på din blog – det ville da være helt fantastisk! Jeg sender billedet nu.
09/11/2013 at 22:12 • Permalink •
Ihh, hvor er den sød! Jeg elsker også temaet skovens dyr. Har syet sengetøj med det fineste print fra stof2000. Hvis du har lyst, kan du se det her :-) http://diiitte.blogspot.dk/2012/11/babysengetj-skovens-dyr.html
Jeg glæder mig rigtig meget til at se dit kreative forslag til et aktivitetsstativ. Der måtte jeg give fortabt, ligesom tæppet. Så endte med at købe et Lamaze tæppe med stativ på. Næste gang kunne det godt være noget finere ;-)
10/11/2013 at 10:37 • Permalink •
Mange tak :-) Hvor er dit sengetøj fint – jeg har godt set det stof i Stof 2000. Det er så fint! Ja udvalget i aktivitetsstativerne er også noget sløjt – mit bud på et kommmer i næste uge :-)