Her er en DIY tutorial af, hvordan man syer en usynlig lynlås i. Det er ofte en kamp at sy en usynlig lynlås i, da man skal bukke plastdelen på lynlåsen til side samtidig med at man syer og skal holde lynlåsen på plads – her kan en usynlig lynlåsfod være en stor hjælp.
- Start med at sætte den ene side af lynlåsen fast med knappenåle – bemærk hvordan lynlåsen skal vende på billedet nedenfor.
- Nu skal denne side syes i, og her er en usynlig lynlåsfod til symaskinen guld værd. Jeg har en i plast som du kan se nedenfor – de findes også i metal. Det denne hjælper med er, at de to riller i bunden holder plastdelen til side, og syer relativt tæt på, så man får et flot resultat. Sy så tæt på lynlåshovedet som muligt. Har du ikke en usynlig lynlåsfod kan du sagtens sy en usynlig lynlås i alligevel – dette gøre ved at folde lynlåsen ud, få trykfoden til at holde den på plads, og så sy så tæt på plastdelen som muligt. Det er dog lidt mere bøvlet.
- Når den ene side er syet i skal du i gang med den anden side, og denne skal som du kan se nedenfor ligeledes sættes i med knappenåle – bemærk hvordan den vender på billedet. Det er her vigtigt, at lynlåsen er placeret rigtigt, så evt. mønsteret i stoffet passer og at de to sider ikke er forskudt, når den efterfølgende lynes. Test dette ved at lyne lynlåsen sammen med knappenålene i. Sidder den som den skal syer du den i med lynlåsfoden på samme måde som den anden side. Sørg for at sy ca. lige langt i hver ende som den første side.
- Når dette er gjort lyner du lynlåsen sammen og de to ender ser sådan ud:
- Nu skal begge ender afsluttes ved at sy i hånden som vist nedenfor.
- Som vist nedenfor skal du sy så langt at du efterfølgende kan fortsætte med symaskinen uden at sy i lynlåsen.
- Så er du færdig!
TIPS:
- Skal du sy en usynlig lynlås i f.eks. tøj, der skal sidde relativt stramt, synes jeg ikke, at man kommer tæt nok på plastdelen i lynlåsen med den usynlige lynlåsfod, og derfor vil lynlåsen blive synlig, når syningen strammes ud. Her er det en god ide først at sy den på med lynlåsfoden, så lynlåsen sidder, hvor du gerne vil have den, og herefter sy en smule tættere (ca. 1-2 mm) på plastdelen uden foden – du skal helt ind i der, hvor lynlåsen bukker. Det er dog vigtigt, at du ikke rammer plastdelen for så kan lynlåsen ikke lukkes.
- Hvis du har en for lang lynlås kan denne sagtens forkortes. Du bukker denne ind i den løse ende, hvor lynlåsen ikke er samlet, og syer over lynlåsen – gerne et par gange frem og tilbage, så den har den ønskede længde. Herefter klippes den overskydende den af.
God fornøjelse!
________________________________________________________________
This is a DIY tutorial on how to sew in an invisible zipper. I hope the pictures explain the process – feel free to send me questions if you have any. Enjoy!